Lokefar.dk

Hep hey. Nu med gæsteindlæg. Jeg (set omtalt som Andreas andre steder på nærværende blog) har allernådigst fået lov at være gæsteblogger her på siden, når jeg ind imellem finder på noget at skrive om. Det er nemlig ikke ofte nok til at retfærdiggøre min egen blog. Nå, til sagen.

Her den anden dag på vej til noget klatrehalløj fik jeg lige en “Vær nu forsigtig” med på vejen. Det er der naturligvis intet ondt i, for det bliver jo altid sagt i bedste mening. Men da var det så det gik op for mig at det er et logisk meningsløst udsagn. Selvfølgelig er man forsigtig. Det er ikke lige i dag jeg har lyst til at prøve “udspring fra højt oppe.” Det er heller ikke sådan at jeg ikke har tænkt mig at binde rebet fast, at køre bil med bind for øjnene eller noget som helst andet i den dur. Det er ikke fordi jeg hellere ville være fri for den slags, for det er jo også en besked der viser at nogen bekymrer sig for én, så hvor jeg vil hen med dette indlæg har jeg egentlig ikke rigtig nogen anelse om, andet end at folk generelt er for lidt bevidst om hvad de egentlig siger.