Archive for the 'Diverse' Category

Har du snakket med din Netto-ekspedient idag?

Wednesday, March 4th, 2009

Jeg har i lang tid ikke skrevet herinde. Det vil jeg til at lave om på. Jeg har ført et blog et andet sted og når jeg får tiden vil der komme en lang forklaring/opdatering på hvad min blog kommer til at indeholde fremover. Kan dog afsløre at det bliver en del med selvudvikling, finde den indre glæde og en skål fuld kærlighed til livet :)

Dagens emne: Har du snakket med din Netto-Ekspedient idag?

Det skal egentlig ikke forståes som været indskranket til Netto, men alle ekspedienter du møder på din vej. En kort samtale med en positiv attitude fra din side kan gøre deres og din dag bedre. Endvidere får du snakket med et nyt mennesker, omend kort, som du aldrig har snakket med før. Tænk over dette, hvis du kun snakker med de folk du bliver introduceret for hvor mange mennesker går du monstro ikke glip af at lære at kende?

“When you wait long enough, everyone will eventually impress you!” (Citat: Randy Pausch - The Last Lecture)

Irland

Thursday, November 6th, 2008

Hjemvendte fra Irland tidlig imorges efter en super fed tur over for at besøge søs som resisderer der for tiden. Irland er helt sikkert et land jeg vil vende tilbage til med mere tid på lommen.
Vi fik set Blarney castle, kysset Blarney stenen, set Kinsale, Casel Castle og besøgt en irsk familie i Wexford (En Kristian havde mødt da han læste i USA). Alt sammen super cool.
Min søster bor i Dublin så vi havde lejet en bil. En Opel Corsa med 110.000km på bagen. Den bremsede okay men trak til venstre og gassede op når man koblede ud. Og med super, super crappy veje var det lidt oplevelse. Nå ja og så det at de kører i venstre side :)
Men skal helt sikkert derover igen!

Hulu - Fremtidens TV

Wednesday, October 1st, 2008

Sad lige og browsede igennem nogle bloglines i en time (Ja, ved jeg burde følge med) og da jeg var på vej igennem Wired news faldt jeg over en artikel om fremtidens TV, Hulu.

Hulu er et samarbejde imellem FOX og NBC hvor de gør op med youtube og diverse torrents. De har simpelthen valgt at lægge alle deres serier og film ud på nettet til beskuelse for alle… GRATIS vel og mærke. Der vil stadig være reklamer, men istedet for de sædvanlige 8 min. der er i en times serie som på TV vil der kun være 2 min. på nettet.

Dette er et genialt koncept. Specielt når det kommer til EU og DK. Pt. er der en masse copyright der skal ordnes før dette kan lanceres her men når det sker vil vi have mulighed for at se serier med det samme som de kommer ud i USA. Genialt.

Vil du læse mere kan det ske her:
Wired News - Hulu

Observationspraktik

Tuesday, September 30th, 2008

Var i observationspraktik i sidste uge. Det var sådan set spændende nok. Var ude på en privatklinik og så hvad en sådan har at tilbyde. Dog var det med tryk på OBSERVATION så vi brugte hele ugen på at kigge, lidt kedeligt. Dog var vi med til enkelte holdtræninger som gav et godt afbræk i praktikdagen.

Fredag fik jeg foretaget en ultralydsscanning af mine dybe ryg- og mavemuskler. Det viste sig at de var pænt svage så nu skal der gang i noget pilates :)

Folk der hilser

Wednesday, September 24th, 2008

Idag var jeg ude og løbe den vanlige tur i Østerådalen og på denne tur mødte jeg flere løber som forbipaserede mig i modsatte retning. Og de hilste og jeg hilste. Det var super fedt. Fællesskabet løberne er åbenbart bundet i folk som det er bundet i motorcyklister. Super nice, og en god afslutning på en god dag.

2. semester

Friday, September 19th, 2008

Sidder pt. og har videnskabelig metode og er i fuld gang med 2. semester. Er 3 uger inde og med et fokus i dette semester på ældre er det ikke pisse interessant :) Men man skal jo være en holistisk fysioterepeut så man er vel nød til at følge med.
Mine bøger kom igår. 8kg viden sendt med PostDK, som for én gangs skyld var ganske hurtige.

Og et lille citat til folk derude:

“Hvis du sigter efter månen og misser ender du bland stjerne!”

Ferie og ny bærbar

Tuesday, August 5th, 2008

Nyder pt. min sommerferie. Har brugt lidt tid på arbejde, og har derudover været sammenlagt 2 uger på ferie, 1 i Paris og 1 i Berlin.

Paris var en rigtig interessant by. Vi fik set det man skulle, Louvre, Eiffeltårnet, Montmartre, Sacre Cour, Champ de Ellysse, kort sagt, alt man nu skal se. Synes det var lidt dyrt at spise ude, og synes egentlig ikke at man fik særlig god mad ift. hvad man betalte. Men sådan er det nok i storbyer. Endte faktisk med næsten at kunne lidt Paris og franskmænd… men det fik en række timer d. 21 juli forpurret.

Det hele startede på Gare du Nord (den store banegård i Paris). For det første kunne ingen snakke engelsk. Der var ingen billetluge at købe billet i (eller det var der måske men de kunne jo så ikke kommunikerer med os på et civiliseret sprog). Den eneste mulighed for at få en billet var at købe den i en automat. Disse automater havde dog et problem med europæiske kreditkort, kunne ikke modtage sedler og 28 euro er en del at skulle frembringe i mønter. De 28 euro var egentlig også et irritationsmoment. Der fandtes to billetter til Orly hvor vi skulle flyve fra. Den ene kostede 22 euro og den anden 28 euro. Dog var der ingen forklaring i automaten, og da der var det allerede beskrevet problem med billetlugerne så måtte vi jo tage den dyre for at være sikker. Efter et smut på Quick Burger og betjening af en flink fransk pige fik vi vekslet sedler til mønter og fik os en billet. Og til sidst kom vi da med toget.

Vel med toget ankommer vi til stationen hvor vi skal skifte tog for at komme til Orly, men dette tog holder så lukket fra 22 til 06 eller sådan noget så det var ikke muligt at komme med et tog. Istedet for fandt vi en taxa og kom ud til lufthavnen. Den var heldigvis ikke super dyr, men stadig nogle trælse penge at skulle af med.

Lufthavnen Orly holder så åbenbart også natlukket. Efter lidt søgen fandt vi dog en enkelt åben dør som vi kunne komme ind af og efter at have fundet nogle sæder kunne vi få sovet lidt.

Da tiden om morgenen nærmede sig at skulle checke ind fandt vi den lange kø til Easyjets skranker (Du læste rigtigt. Easyjey. Dont fly with them!). Langt om længe kom vi frem til selve skranken og her var der så åbenbart et problem. Et eller andet sted i bestillingen var der blevet fucket op således at begge passagerer der skulle flyve hed Andreas. Vi blev derfor videresendt til Easyjets skranke hvor efter lidt snakken frem og tlbage fik afvide at det ville koste 41 euro at lave passager navnet om, ikke så slemt igen men stadig trælst at skulle betale. Så siger damen pludselig “Ja, det bliver 141 euro”. Åbenbart er der et gebyr på 100 euro for at lave en sådan ændring. Fedt nok…

Efter denne episode var det så tid til igen at nå igennem den lange kø til check-in. Fremme ved skranken får vi et “I har travlt, jeres fly flyver snart”. Ja tak! Efter turen igennem sikkerheds kontrollen hvor den sædvanlige flok mennesker der ikke fatter at bæltespænder og mønter er metal stod, kom vi ind, og ombord på vores fly.

Cirka 2 timer senere var vi i Berlin.
Super by. Endnu engang så vi hvad man skulle se. Brandenburger Tor, Checkpoint Charlie, Det Jødiske Musem (super cool bygning af Daniel Liebeskind) Potsdammer Platz og Alexander Platz. De sidste par dage var lidt hårde da vi synes vi havde fået nok af storby. De sidste to dage fik jeg dog brugt på at gå på shopping spree :) Super hyggeligt, har dog min tvivl om, om Andreas synes det samme. Turen hjem til Aalborg foregik med DB og senere DSB. Vi tog fra Berlin 1525 og efter lidt forsinkelse af DB og DSB var vi i Aalborg 01.15, efter 2 ugers storbyferie.

Anden del af dagens post er at jeg er blevet indehaver af en Macbook. Super lækker maskine og rart for første gang at have bærbar :) På trods af at jeg har gået på HTX og læst ingeniør har jeg endnu ikke haft en.

Until next time, enjoy your summer.

Gilde (forsøg som serveringspersonale)

Saturday, July 5th, 2008

Idag var jeg blevet shanghaiet til at serverer til en gilde ved en af mine fars kollegaer. Gik stille og rolig. Fik en masse godt at spise og som tak for hjælpen fik jeg en kurv med special øl. Super nice :)

Har holdt lidt pause fra slacklinen. Det er lidt hårdt :) Så igår var første hviledag hvor jeg tog en lille løbetur istedet efter arbejde, og idag med gildet er det helle ikke blevet til noget. Imorgen går jeg “amok” igen og skal forsøge at få en line spændt op ude i haven. Skal nok blive spændende. Until next time…

Livs-update

Monday, June 30th, 2008

Jeg kunne starte med at skrive om hvor lidt jeg får skrevet… og det er hermed gjort :) Jeg er startet som fysioterapeut studerende ved Professions Højskolen University Collage Nordjylland (forkortet: UCN). Det er super rart, et rigtig godt studie og nogle gode studiekammerater.

 Foruden dette er jeg for ganske nyligt begyndt at slackline, aka gå på line på et stykke 1 tomme bredt nylon. Ganske sjovt og god balance træning til klatringen. Forhåbentlig kommer der med tiden billeder og andet online, men med min ukonsekvens her på siden kan jeg ikke garanterer noget :)

Til næste gang… Hold jer muntre!

Funktionel blog

Sunday, December 9th, 2007

I troede nok derude i det ganske danske land (Eller de få der nu læser dette) at jeg var blevet doven. Det er sådan set rigtig nok men den primære grund til at jeg ikke har postet noget nyt på denne blog er at den har været ukampdygtig mens der er blevet skiftet host server. Nu er den dog funktionel igen og jeg vil så vidt mulig forsøge at opdatere den lidt engang imellem.

Vil dog lige gøre lidt reklame for min anden blog, http://lokefar.dk/fotoblog hvor jeg forsøger mere ihærdigt at få oploadet en masse billeder. Så “stay tuned”.