Remote – office not required

Remote – Office not required

Jason Fried & David Heinemeier Hansson – stiftere af 37signals

Det er mandag morgen. Vækkeuret vipper sin viser over på 06:30 og sætter straks gang i et klokkespil uden lige. Klokkespil og klokkespil er måske så meget sagt. Det er et digital ur. Benene bliver svunget ud over sengekanten og søvnene tørret fra øjene. Et gab og et fuldt stræk af armene og turen går mod toilettet til morgenens ritualer. Kaffen bliver indtaget i køkkenet sammen med et par skiver toast brød. Det er nu tid til at pendle til arbejdet… alle 20 skridt op af trappen og ind på kontoret. Computeren bliver tændt og du er mødt på arbejde 07:30… derhjemme!

Remote handler om hvordan de nye teknologier og samfundsbetingelser (at vi bor tættere i byer) ændre den måde vi arbejder på. Bogen ser særlig meget på hvordan det er muligt at skabe gladere medarbejdere, gøre dem mere effektive og samtidig give dem mere fri. Det kan lyde lidt oxymoronsk at forsøge at blive mere effektiv og mere fri samtidig, men bogen opstiller ikke kun problemstillinger, men kommer også med løsninger. Løsninger som 37signals har haft succes med at implementere.

Kort opsummeret så kræver det, for at det skal lykkedes at ind føre hjemmearbejdspladser, at vanerne bliver ændret fra hvordan tingene gøres idag. Det kræver bl.a. en ændring af vane ift. kommunikationen. Istedet for “lige at gå over og prikke en på skulderen” så foregår kommunikationen asynkront. Asynkront svarer til f.eks. chat-programmer, e-mail eller lign. omend at e-mail ikke anbefales.

Jason Fried har snakket om problemstillingerne her før i denne TED talk:

http://www.youtube.com/watch?v=5XD2kNopsUs

Jeg finder koncepterne i bogen meget interessant. Er for nylig blevet færdig med bogen “The year without pants” omkring Scott Berkuns erfaring som team leder hos Automattic (skaberne af WordPress som denne blog er lavet i) og der vil komme en kort anmeldelse af denne bog også. Har selv haft en smule erfaring med at arbejde væk fra kontoret og for mig fungere det godt… i kortere tid af gangen. Jeg kommer til at savne den menneskelige kontakt, snakken, når jeg arbejder væk fra kontoret. Blev det hver dag at arbejdet foregik på cafeer, kontorfællesskaber eller hjemmefra ville det nok blive nødvendigt med en løsning ift. den menneskelige kontakt.

Men læs bogen og bliv inspireret til hvordan fremtidens arbejdsplads kan se ud.

Remote office – Den Sorte Diamand – København

Idag, 24. april og indtil lørdag d. 26 april er jeg i København i forbindelse med arbejde. Dagene står primært på møder men der er enkelte tidsrum, hvor jeg ikke har møder og derfor skal finde et sted at arbejde. Derfor fandt jeg det oplagt at begyndte at blogge omkring “remote work” eller nærmere det at arbejde udenfor det vante kontor. Sådan som det ser ud nu er det vidst en fordel at få lært. Hvis planerne for 2014 og 2015 holder, kommer der en del rejseaktivitet.

Vil løbende prøve at komme med nogle kriterier, der er værd at huske på, når jeg skal vælge, hvor jeg vil sidde og arbejde. Derudover vil jeg fortælle, om hvad for noget grej jeg anvender og hvilket jeg overvejer at anskaffe/udskifte. Sidste, men ikke mindst er tanken at blogge om de enkelte steder jeg ender med at sidde og arbejde. Og den del starter idag.

Dagens kontor:

foto 2(3)

foto 1(3)

Den Sorte Diamand i København. En del af det Kongelige Bibliotek.

Generelt er jeg fan af stedet. Der er gratis WiFi og en udemærket cafe der bl.a. servere øl fra Thisted Bryghus, bl.a. Limfjords Porter (et plus i bogen til fyrsaftensøllen).

foto(9)

Sad her fra ca. 1030 til kl. 13 og det var ikke før ved 13 tiden (passer nok med frokost pause) at der kom mennesker der forstyrrede en (på den ene eller anden måde) samt musik/koncert-værk. Personalet lader en sidde i fred (havde købt en kop kaffe til at starte med. Kan være derfor) og med mine Bose Quiet Comfort hørebøffer er støj ikke et problem. Generelt et godt sted med god udsigt.

Fredag aften var jeg til et arrangement på Republikken. Stedet er for iværksættere, freelancere og lign. og er en blanding af faste kontorer og folk der bare kigger forbi fra tid til anden. Stedet så rigtig spændende ud, der var masser af plads i cafeen til at sidde og et udemærket udvalg i cafeen. Næste gang jeg er i Kbh må det blive Republikken, hvor arbejdet skal ske.

Derudover så kunne jeg ikke lade være med at se ironien i, at jeg i min taske i de par dage i Kbh havde bogen “Remote – office not required”. Bogen blev jeg færdig med at læse igår og vil snarligt komme med en anmeldelse af den.

Updatering 24 April ’14

En måned mellem opdates… Må betyde, at der sker noget som gør, at jeg ikke får skrevet og det er sådan set rigtig nok. Arbejdet byder på en masse spændende opgaver som samtidig optager meget tid. Der har været påske med total afkobling og derudover er jeg pt. igang med at være fys censor. En interessant ny opgave at prøve. Har været eksaminator og censor på mundtlige opgaver før men aldrig på skriftlige.

Ang. at stå tidlig op så har jeg været inde i en down-periode. Klokken er blevet tættere og tættere på 6:15 med enkelte dage på 6:30 før jeg er kommet op. Hvad der præcis er grunden til, at det har været sværere at komme op, ved jeg ikke. Har dog lagt mærke til, at hvis der ikke er en presserende opgave jeg skal lave om morgenen, så er det nemmere at overbevise mig om, at jeg sagtens kan sove videre. Det mindset skal jeg af med. Forhåbentlig kommer der en genstart af konceptet med at komme tidlig op efter idag. Er pt. i Kbh til møder og da jeg skulle flyve 6:25 var jeg oppe kl. 05:00.

Datoen jeg endegyldigt begyndte at stå tidlig op var 14 Februar. hvor jeg skulle køre mine forældre i lufthavnen til afgang 06:15. Det kan være, der skal et lufthavnsbesøg til engang imellem, tidlig om morgenen, for at holde døgnet rytmen på plads. I forbindelse med min tur til Kbh vil der også snarligt komme et indlæg op omkring “remote office”, altså hvordan jeg arbejder på farten. Det ser ud til, at det vil være meget fordelagtigt at lære fremadrettet sådan som arbejdsplanerne for 2014 og 2015 ser ud pt.

I sidste updatering nævnte jeg, at arbejdet var som at få en erfarings-MBA. Jeg er sjovt nok, efterfølgende begyndt på MBA kurser hos Business Institute i forbindelse med HUBNorths Strategisk Tilgangs program. Havde første gang igår omkring strategi. Ser meget frem til at følge det kursus.

Ventemusik eller blodtryksstigning

I sidste uge skulle jeg have ordnet nogle ting med mine forsikringer, sikret at de var opdateret til mit nuværende liv. Telefon nummeret blev trykket, en enkelt ringetone efterfulgt af “Tryk 1 hvis…” mulighederne. Kombinationen var 1, 2 hvorefter maskindamen fortæller mig “Du er nr. 16 i køen”. Det er længe, men med headset på er det muligt at arbejde videre imens. Hvis ikke det var pga. den horrible ventemusik. Musikken er vel det der kaldes muzak, elevatormusik. Det kunne være fint nok, hvis ikke det var fordi, at det er af så ringe en kvalitet ,at støj og udfald er bedre beskrivelser end musik. Foruden den ringe kvalitet, bliver man hvert minut afbrudt af, enten informationen om hvor mange der stadig er foran en i køen eller at jeg kan finde svar på spørgsmål online.

Hele konceptet er ikke enestående for lige præcis denne kundeservice. Er stødt på det hos flere, både teleselskaber, fagforeninger og A-kasser. Jeg er uforstående overfor hvorfor man ikke sikre at den oplevelse kunden har lige i det tilfælde er bedre. Hvorfor prøver selskaberne ikke at ringe til sig selv? Folk ringer vel til kundeservice hvis de har en problematik de skal have løst, det kan såvel være vrede kunder. Jeg tror ikke, at deres blodtryk falder ved den type musik. Snarere tværtimod.

Om det blot er en dårlig indspilning eller der skal noget finere udstyr til ved jeg ikke men anbefaler at de får kigget på det.

Updatering 25 Marts ’14

“Success is a marathon, not a sprint”

Kort fortalt går det godt. Kommer op før kl. 6 de fleste dage. Tre dage over de sidste to uger er det blevet til kl. 6 eller 615. Dagene, hvor det er sværere at komme op eller hvor jeg først kommer op kl. 6 eller 615, er ofte dage hvor aftenen før blev brugt til arbejde/besøg eller lign. og hvor jeg ikke kom i seng kl. 22 eller før. Så er fint tilfreds med hvordan det går. I weekenden er det blevet normalen at sove længe betyder at stå op ved en 9-10 tiden frem for 12-13.

_
Arbejdet går også godt. Det er spændende og lærrigt. Betragter det lidt som at få en erfarings-MBA. Er allerede med inde i maskinrummet og lærer alle mekanismerne og arbejdsmetoderne og får set hvordan det private arbejdsmarked arbejder. Samtidig, fordi der ikke er så mange ansatte, får jeg også et stort indblik i det at være selvstændig. Dette ser jeg som en gylden mulighed for at lære mere til hvis jeg engang skulle have lyst til at prøve med selvstændighedens liv igen.

Updatering 7 Marts ’14

Idag er det fredag, min 10 arbejdsdag, jeg har altså været igang i to uger nu. I forhold til at stå op tidlig så går det godt. I starten af ugen, mandag og tirsdag, var det lidt vanskeligt at komme op men onsdag og frem var opstandstidspunktet tilbage til 0515. Jeg har fundet ud af, at de dage hvor det ikke går med at komme op til tiden, giver det en påvirkning op af dagen. Umiddelbart ville man tænke at mere søvn gjorde en mere frisk men det virker ikke til at være tilfældet. Jeg har dog ikke helt fundet ud af om det er konceptet med ikke at komme op til tiden, eller det handler om ikke at have morgenvanerne som de plejer at være.

Morgenvanerne er forresten:
05:15 – Stå op
05:20 – Kaffebrygning
05:30 – Kontoret “åbnes” og der arbejdes
07:00 – Morgenmad og klargøring til arbejde
07:30 – Afsted på arbejde

Tidsmæssig betyder det, at jeg mindst når 7.5 timer om ugen på egne projekter. Enkelte dage har jeg også nået 1-2 timer efter arbejde. Min tanke er dog, at eftermiddags/aften arbejde er “frivillig” og morgen er planen. Så hvis jeg har mere lyst til at spille xbox eller læse bog om eftermiddagen, så gør jeg det. Ofte når eftermiddagen nås har jeg arbejdet 10 timer så afslapning er nogen gange nødvendig.

Gør det nu

I forlængelse af forrige indlæg, to minutter reglen, findes et andet princip “Do it now” eller oversat til dansk, “Gør det nu”. Fremfor at sætte en tidsramme på, handler “Gør det nu” om at gøre tingene, ja, nu og ikke udsætte det til imorgen. The Art of Manliness har lavet en fin lille film med et gammelt 50’er-60’er look. Se den, den forklarer det meget godt. Altså se den nu, eller mener, gør det nu.

 

 

“Tager det mere end to minutter?”

Opgavetomhed  eller mangel på ting at give sig til bliver med årene mindre og mindre sandsynlig. Hvem husker ikke som barn at sidde i den gode, bløde lænestol i stuen og stirre ud af vinduet, uden noget som helst at give sig til, alt imens ens forældre gik rundt og havde nok ting at se til?
Det kan være, det er et spørgsmål om barndommens lykkelige ignorance. Min erfaring er, at når tælleren i ens alders rubrik (i dette tilfælde er alder mere end et tal) stiger, stiger mængden af opgaver, arbejde og ting at nå.

Årsagerne er sikkert mange og individuelle. Her vil jeg gå symptombehandlingens vej og fortælle om en metode jeg anvender, to minutters reglen.

Når du bliver stillet med en opgave, der dumper en ny e-mail i din inbox eller du er godt igang med første gennemgang af listen, med formålet at få tilfredsstillelsen ved at krydse ting af, så skal du, ved hver enkelt opgave, vurdere “Tager det mere end to minutter?”. Tager det under to minutter, gør du det med det samme. Tager det over, må det ryge i bunden af listen og vente med tilfredsstillelsens afkrydsning til senere.
Min erfaring er, at det tømmer hovedet for mindre opgaver/tanker og giver plads til arbejdsro for de større ting. Prøv det!

“Det tager kun to minutter, men jeg vil så gerne, at du når lidt mere”

Tid på døgnet – update

Så er det ved at være tid til en update på hvordan det går med at ændre på døgnets rytme.

Fredag d. 14/2 – Oppe kl. 4:45 for at køre mine forældre i lufthavnen.
Weekenden tæller ikke rigtig med (oppe ca. kl 10:00 begge dage)
Mandag d. 17/2 – Oppe kl. 7:00
Tirsdag d. 18/2 – Oppe kl. 5:00
Onsdag d. 19/2 – Oppe kl. 5:15

Indtil videre går det rigtig godt med at omstille døgnet, både ift. at komme i seng tidligere (typisk 22:00 tiden) og med at få lavet noget om i den ekstra tid om morgen. Uge 8 er ferie, omend det mere betyder at der bliver samlet løse ender og så slappet af.

Produktivitets hacks

LinkedIn, som er på vej til at blive en medie mogul, har en række interessante artikler skrevet af mange forskellige kompetente mennesker. De kan findes her:

https://www.linkedin.com/vsearch/ic?type=content&keywords=%23productivityhacks&orig=GLHD&rsid=768850821391692494231&pageKey=voltron_influencer_content_search_internal_jsp&search=S%C3%B8g

Eller ved at søge på #productivityhacks på LinkedIn.